onsdag den 29. maj 2013

Dæmningen og dens hul

Dæmningen mellem Thyholm og Jegindø blev bygget i 1914-1915. Entreprenøren, der stod for arbejdet, tabte sit guldur, men lod sig ikke slå ud: Nå, ja, det fylder jo det hele, sagde han.

Midt på dæmningen lå ”slusen”, en træbro over gennemsejlingen med 5 fod til daglig vandhøjde. På et tidspunkt i 40’erne skulle dæmningen tromles. Da vejmanden nåede broen, udbrød han: A vil fan’me ikke i æ vand. Derpå steg han af tromlen og lod den køre selv, mens han traskede bagved.

Hullet i dæmningen irriterede folk på Jegindø meget, for det gjorde den dyr at vedligeholde. En del Tambohus-fiskere brugte stadig gennemsejlingen, men i 1956 blev hullet lukket, da det lykkedes sognerådsformanden på Jegindø at få ministeriet til at give tilladelse. Det var netop i 1956, at vi havde Suezkrisen i Ægypten, så det siger sig selv, at hullet i folkemunde blev kaldt Suezkanalen og sognerådsformanden blev kaldt Nasser.

Dæmningen forhindrede vandgennemstrømningen i Tambosund, så efterhånden blev vandmiljøet ret dårligt. Tambohus Bylaug og andre arbejdede i en del år på at få tilladelser og økonomi, så et sejlløb kunne etableres igen. Det lykkedes, og i 2007 blev sejlløbet indviet.

Måske kan man sige, at det på den måde lykkedes Tambohus at få revanche over for Jegindø. Når man ikke giver op, får man sit hul og det friske vand tilbage. Vandet er i bevægelse, og hullet giver dynamik. Jo – der er hul igennem for os alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar