Midt
på dæmningen lå ”slusen”, en træbro over gennemsejlingen med 5 fod til daglig vandhøjde.
På et tidspunkt i 40’erne skulle dæmningen tromles. Da vejmanden nåede broen,
udbrød han: A vil fan’me ikke i æ vand.
Derpå steg han af tromlen og lod den køre selv, mens han traskede bagved.
Hullet
i dæmningen irriterede folk på Jegindø meget, for det gjorde den dyr at
vedligeholde. En del Tambohus-fiskere brugte stadig gennemsejlingen, men i 1956
blev hullet lukket, da det lykkedes sognerådsformanden på Jegindø at få
ministeriet til at give tilladelse. Det var netop i 1956, at vi havde
Suezkrisen i Ægypten, så det siger sig selv, at hullet i folkemunde blev kaldt
Suezkanalen og sognerådsformanden blev kaldt Nasser.
Dæmningen
forhindrede vandgennemstrømningen i Tambosund, så efterhånden blev vandmiljøet
ret dårligt. Tambohus Bylaug og andre arbejdede i en del år på at få
tilladelser og økonomi, så et sejlløb kunne etableres igen. Det lykkedes, og i
2007 blev sejlløbet indviet.
Måske
kan man sige, at det på den måde lykkedes Tambohus at få revanche over for Jegindø.
Når man ikke giver op, får man sit hul og det friske vand tilbage. Vandet er i
bevægelse, og hullet giver dynamik. Jo – der er hul igennem for os alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar